Stem med fødderne

Forleden holdt jeg Inspirationsoplægget ”Undskyld, har du set min rette hylde?” for en stor gruppe af ledere, som var samlet for at få ny inspiration til at skabe arbejdspladser og arbejdsliv med mening.

Efter oplægget markerede en af lederne og delte sin oplevelse. Her kan du læse, hvad han sagde og hvordan jeg svarede ham:

 

”Oplægget er meget inspirerende og det er svært at være uenig med dig, for ”Den Nye Tids Arbejdsliv” giver jo så meget mening. Men kigger jeg mig omkring, så er det jo ikke sådan verden ser ud…”

 

Jeg kiggede ham dybt i øjnene og svarede lige fra hjertet:

Hvilken forskel vil du gøre med dit arbejdsliv og dit lederskab? og hvilket mindset vil du helst leve ud fra og fremme hver dag?” De spørgsmål besvarer du med dine handlinger hver eneste dag. Uanset om du har foretaget et bevidst valg eller ej.

Jeg besluttede for mange år siden, at jeg vil bruge hver eneste dag på at fremme ”Den Nye Tids Arbejdsliv” både ved at bidrage til at bygge bro dertil. Og ved at stille muligheden til rådighed for flest muligt om at gøre det samme, så alle dem, der vil, kan følges ad.

På et tidspunkt tipper balancen, og så er vi flest, som har en arbejdsplads og et arbejdsliv, hvor vi hver dag går på arbejde med oplevelsen af at bidrage med og til noget værdifuldt. Alt andet er spild af både liv og muligheder i min optik.

Hvis du vil, kan du også vælge at være med til at skabe det nye, og så kommer verden omkring os meget hurtigere til at se sådan ud”.

 

”Verden” er aldrig bare, som den er. Vi er alle med til at skabe og genskabe det vi lever midt i hver dag.

Også du har både invitationen til og muligheden for, at vælge, at gå nye veje.

Kom glad og vær med.