Hvorfor arbejder du egentligt?

De fleste mennesker bruger mere tid på at planlægge ugens indkøb end på at overveje hvilket jobindhold, der for dem, nærer både sjælen og bankkontoen.

Er du en af de mange, som har brugt mellem 15-25 år på at gå i skole, dernæst en årrække på at arbejde, uden at have anden grund end at det skal man jo og jeg gør det for at tjene penge? Så er det måske værd at begynde at overveje, hvad du elsker at lave og hvorfor, så du kan få udbytte af din årelange indsats og investering.