Forestil dig, bare et kort øjeblik, at dit arbejdsliv er bygget på det, du brænder for.
Hver eneste dag beskæftiger du dig med det, du allerhelst vil og du bidrager til at skabe lige præcis de forandringer, du gerne vil se i verden.
Det giver dig energi, glæde og mening – Fordi dit arbejdsliv kører på dit dybfølte brændstof.
Dejlig tanke, ikke ... og absolut muligt.
De fleste har bare brug for hjælp til at genopdage det dybere formål med netop deres arbejdsliv, afdække, hvilken forskel de brænder for at gøre fremover og konkretisere, hvad de vil byde ind med.
Vil du også vide, hvilken forskel du vil gøre med dit arbejdsliv?
Svaret har du selv.
Men er du allerede i gang, og "sidder fast"?
Det er som om noget ”driller”…
Så du kommer ikke rigtigt videre...
Uden du helt kan sætte ord på hvorfor...
Så kan du få hjælp til at spotte, hvad der stopper dig, og komme videre alligevel.
Herunder har jeg samlet de 9 typiske forhindringer jeg ofte møder i Mentorforløbene.
Herefter deler jeg 3 genveje til at komme godt igang under hver forhindring:
27 genveje i alt.
Det kan kickstarte din proces mod et gennembrud i dit arbejdsliv.
I oversigten over de typiske forhindringer, finder du blot den ”forhindring”, der synes at ”stoppe” netop dig.
Håndpluk derefter den eller de genveje du ønsker at benytte dig af og sæt igang.
Tænk, hvad et gennembrud kunne betyde for netop dig:
1. forhindring: Information.
2. forhindring: Færdigheder.
3. forhindring: Tid.
4. forhindring: Penge.
5. forhindring: Energi.
6. forhindring: Andre mennesker.
7. forhindring: Motivation.
8. forhindring: Frygt.
9. forhindring: Det er umuligt.
Genvejene finder du her:
1. forhindring: Information:
Du ved ikke hvad du vil eller hvad du skal gøre.
Genveje:
A/ Fat pen og papir: Start med at sætte ord på det, du ikke vil:
Det kan hjælpe at skrive det ned eller sige det højt du ikke vil, for derefter at beskrive det modsatte, som meget fint beskriver, hvad du så vil. Det kan være en god indgangsvinkel til at få fat i dine værdier og det, der er vigtigt for dig.
B/ Notér derefter det du allerede ved om, hvad du vil:
Du ved altid noget. Start med det. Og få en ven, kæreste eller kollega til at spørge ind, så du ”lyser rundt om det” og får sat flere ord på. Så bliver det tydeligere for dig.
Oftest handler det ikke om, at du ”ikke ved, hvad du vil”, men blot, at du ”ikke er bevidst om det endnu fordi du leder efter svaret det forkerte sted” eller er bange for at lytte efter.
C/ Træd ind i og udforsk mulighederne:
Lav et tankeeksperiment og forestil dig, at du ”træder ind i” og rent faktisk oplever de muligheder du kan se for dig.
Hvordan føles hver af mulighederne, at være i?
Giver muligheden dig energi eller dræner den dig?
Er muligheden et ”Heavenly Yes!”? eller ”Heavenly No!”?
Hvad er du blevet klogere på efter du har undersøgt, udfoldet og er trådt ind i mulighederne? Og hvad betyder det for hvad du vil og beslutter dig for at gøre?
Ønsker du hjælp til din afklaring, kan du få det lige her.
2. forhindring: Færdigheder:
Du ved hvad du vil, men oplever ikke at have færdighederne til at kunne gøre det.
Genveje:
A/ Vil du lære det:
Dine muligheder for at skabe eller gøre det, du vil, handler meget mindre om, om du allerede ”kan det” eller er ”god til det”, og meget mere om, om du er villig til at øve dig og lære det.
Det starter med din villighed og den er helt op til dig.
B/ Hjælpen er nær:
Efterhånden kan man Google sig frem til de fleste ”hvordanner” i denne verden.
Der er uddannelser og workshops, online programmer og værktøjskasser, manualer og YouTube videoer. Så skab et godt søgeord og spørg ”Onkel Google”. Snart har du – i hvert fald mindst – dit næste skridt.
C/ Gå i mesterlære:
Der er allerede mennesker i dit netværk eller i verden rundt om dig som mestrer dele af eller det hele af det, du vil. Ræk ud og få deres hjælp. Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken.
3. forhindring: Tid
Du har ikke tid nok til at skabe forandringen.
Genveje:
A/ Ryd op i din kalender:
De fleste af os lader alt for ofte andre fylde godt op i vores kalender med ”mødeindkaldelser”, og ”invitationer”, ”familiesammenkomster” og ”traditioner”, og vi lever livet i en evig ”reaktion” på det, der kastes i vores retning. Det svarer til, at du står ved et stort "Ta' Selv Bord" med en tallerken i hånden og andre lægger ting over på din tallerken, som du derefter skal tygge dig igennem.
Det er ikke alt du vil kunne lide! Tag en frisk tallerken og vælg selv:
Hvordan ville din kalender se ud, hvis det - i langt højere grad - var dig selv der valgte, hvad der var i den?
Spørg dig selv om den enkelte aktivitet egentligt kalder på dig at bruge dit liv på? Hvis ikke, så slip det. Det er ikke alt der er lige vigtigt og værdifuldt. Heller ikke selv om andre synes det.
B/ Spot om det er en omvej eller en genvej:
Alt for ofte forveksler vi ”travlhed” med ”effektivitet”, og tror, at når bare vi er i (hyper-)aktivitet, så er vi på rette vej.
Men det vidner ofte om dels manglende bevidsthed om, hvad der egentligt er vigtigt og den smarteste vej dertil og dels om dårlig bæredygtig planlægning og mangelfuld selvledelse.
Så stop op engang og spørg dig selv om du har travlt med noget, og i en retning, som egentligt er en omvej fremfor en genvej til det, du vil. Du kan altid justere kursen.
C/ Start med det vigtigste først:
Du vælger, hvilken forskel du ønsker at gøre med dine ressourcer og med dit arbejdsliv.
Skab plads til det vigtigste først, og lad derefter småtingene finde plads rundt om det.
Vælger du dit vigtigste projekt først og fokuserer de første 90 minutter af din arbejdsdag på det i 90 dage, skal du bare se…
Uanset, om det er en nødvendig eller en ønsket forandring du står overfor, har du så tid til at lade være?
4. forhindring: Penge:
Du har ikke penge nok.
Genveje:
A/ Timing i en levende økonomi:
Den kan føles så massiv og definitiv: ”Jeg har ikke penge nok”.
Men din økonomi er faktisk levende. Nogle gange handler det bare om ”timing” og om at du bare ikke har penge nok lige nu…
Det er aldrig en definitiv udtalelse.
Regn ud, hvor meget du reelt skal bruge for at komme i gang eller komme videre og begynd, at brainstorme på, hvordan du kan skabe det beløb, du mangler.
Du vil blive overrasket over hvor mange muligheder der dukker op når du reelt begynder at lede efter dem. Også genveje der ikke koster noget men som får dig i retningen af dit mål.
Du finder eller skaber – med tiden - en vej.
B/ Få en sponsor:
Der er altid mennesker som vil støtte og hjælpe dig når du har et stort ønske og vigtigt mål, som du klart kan sætte ord på.
Beskriv dit ønske, og især hvorfor det er vigtigt for dig, og ræk ud efter en som kan låne eller give dig (en del af) pengene til at nå dit mål.
Det kan være et familiemedlem, en ven eller din chef. Lad bare andre hjælp dig.
C/ Giv de penge du har et sted at gå hen:
Leder du dine ressourcer mod det, der har værdi for dig eller ”smuldrer” de mellem fingrene på dig?
Når du har et dybtfølt ønske eller et vigtigt mål, og holder dette op mod det, du ellers bruger dine penge på, og spørger dig selv: ”Hvad vil glæde mig mest?”, så er det oftest langt lettere at lede dine penge mod dit ønske og se ressourcerne hobe sig op over tid.
Skab en bankkonto og giv den et fedt navn, der beskriver dit ønske, og led så de penge du har der her.
Du kan spørge dig selv om hvilket beløb du vil bruge af din indkomst hver måned til at støtte din egen drøm, og så sætte en automatisk overførsel op til den 1. hver mdr. På den måde får din drøm først, inden du bruger pengene på noget andet.
Om et år vil du være glad for du startede.
5. forhindring: Energi:
Du er for stresset eller har ikke overskuddet.
Genveje:
A/ Giv slip:
Når du oplever ”stress”, er det en invitation til en indre eller ydre forandring. Den kan være mental eller fysisk.
Men der er noget du med fordel kan give slip på: En tanke, der bliver ved med at køre i ring, et menneske i din omgangskreds eller en måde at arbejde på, som ikke længere tjener dig.
Hvis du oplever, at du er for stresset og ikke har overskuddet lige nu til at manifestere din drøm, hvad vil så gøre den største forskel for dig at give slip på først?
Gør det. Det fortjener du.
B/ Sæt stikket i:
Var du en IPhone, ville batteriet lyse rødt når den var ved at løbe tør for strøm.
Din krop og dit sind sender dig også signaler om at det er tid til at ”lade op”.
Spørgsmålet er om du lytter til signalerne og handler derefter?...
Ønsker du dig større overskud, så udvælg de ikke-aktiviteter eller aktiviteter, der fylder dig rigtigt op og nyd, at dit overskud vokser.
Du har dine egne måder at "sætte stikket i" som reelt virker for dig. Find dem og følg dem.
C/ Led dig selv:
Hvem sætter dagsordenen i dit liv?
Er det andre og noget udenfor dig eller er det dig selv og det, der glæder, begejstrer og er vigtigt for dig på dette tidspunkt i dit liv?
Når man lader andre lede en, kan man risikere at blive ledt væk fra sig selv, og det stresser.
Tager du lederskabet tilbage over dig selv og dit eget liv, vil du opleve, at du tipper balancen i den rigtige retning for dig, på både store og små måder.
6. forhindring: Andre mennesker:
Er din ægtefælle, dit barn eller din chef en forhindring?
Genveje:
A/ Hvem taler egentligt i din tænkeboble:
Alt for ofte er det en gammel kommentar fra en forælder, lærer eller kammerat som laver «mentale eller følelsesmæssige benspænd» inden i os.
Vores indre dialog kredser derfor om dét de sagde engang, et ord eller en sætning som vi derefter har ladet være et ”hjørneflag” for den bane vi har at spille på resten af livet.
Men nu er et godt tidspunkt at vælge igen. Det er blot et indblik i deres verdensbillede. Det behøver ikke være sandheden om og for dig resten af dit liv. Med mindre du vælger at genbruge det igen og igen.
Spul din tænkeboble ren og plant det du hellere vil tro på nu. Ingen kan alligevel plante noget i din tænkeboble uden din tilladelse. Så vælg selv igen og en verden af nye muligheder åbner sig op for dig.
B/ Skab også plads til dig:
Har du en fysisk eller psykisk syg - eller bare ængstelig og kontrollerende - ægtefælle, som selv har givet op på sine drømme, eller har du et barn med særlige behov, så navigerer du i en hverdag som kræver meget af dig.
Og selvom det kan synes at fylde det hele, så husk: Livet sammen med dem, er stadig kun en del af dit liv. Giv ikke al din power til andre.
Du har også andre livsområder der er dine alene, og du kan aktivt vælge, at gøre dig selv og disse andre livsområder vigtige og skabe – lidt eller meget – luft og plads til dig selv.
Her kan du lade op og komme tilbage til ”dine mennesker” med fornyet overskud, uden at du giver køb på dine egne drømme. Du behøver ikke lade dem ”sætte sig” på hele dit liv.
Har du en ”Bossy” chef, kan du spørge dig selv om du lever dit arbejdsliv sammen med de rigtige mennesker og flytte dig hen mod nogle nye. Vælg med omhu, hvem du lader lede dig.
Du kan flytte dig; Du er ikke et træ.
C/ Den sidste rest af menneskelig frihed:
Viktor Frankel fik en banebrydende indsigt i sit ophold i en koncentrationslejr under 2. verdenskrig:
Hans fangevogtere kunne spærre ham inde, fratage ham alt og kontrollere om han skulle leve eller dø, alligevel havde han altid en ”sidste rest af menneskelig frihed”: Til at vælge hvem han ville være i mødet med dem og hans medfanger, hvordan han ville se situationen og hvad han valgte at handle på. Det kunne de ikke tage fra ham.
Det er der heller ingen der kan tage fra dig.
Du lever – formentligt – en langt friere tilværelse, hvor dit råderum er så meget større.
Så inden du tror, at andre udgør en forhindring, så check igen:
Hvem vælger du at være? Hvordan kunne du også se situationen og hvad vælger du selv at handle på?
Du kunne meget vel have «Fri bane» op til flere steder i dit liv. Hvorfor ikke snuppe en af dem til din drøm?!
7. forhindring: Motivation:
Det er ikke vigtigt nok.
Genveje:
A/ Få dit et nyt mål:
«Motivation” er en følelse, og følelser skifter, og det er blot én af ressourcerne til at udleve en drøm eller nå et mål.
Oplever du ikke at være ”motiveret” nok til at nå dit mål, kan du med fordel justere på:
Selve målet: Er det egentligt dit mål, og er det rigtig vigtigt for dig? Ellers skift det ud.
Et det et ”overflademål” – dvs. at når du når målet vil det give dig noget andet fx en følelse eller oplevelse, som du også kan få på andre og nemmere måder, som du vil være mere motiveret for?
Skift fokus over på dit outcome: Hvad skal målet give dig? Og mind dig selv om det, hver gang du handler mod det.
B/ Organisér dig til succes:
Du behøver ikke bygge din fremdrift alene på din egen indre følelse af «motivation». Det er for sårbart. Skab også rammer som støtter dig:
Lav en plan. Sæt det i kalenderen. Pral af din fremdrift til en "Buddy", skab en "Succeslist" og opdatér den hver gang du handler i retning mod dit mål.
Sæt rammer og vaner op omkring dig, som støtter dig i at handle og skabe fremdrift.
C/ The rule of 5:
Beslut dig for at tage 5 små eller store skridt i retningen af dit mål hver dag. Det bliver til mere end 1500 skridt på et år. Og så så man lige dig komme fremad!
Fordelen ved denne genvej er, at du ikke kun lader en følelse af at være motiveret sikre din fremdrift, men at du har konkrete actions steps du tager dagligt – uanset, om du føler dig motiveret eller ej.
8. forhindring: Frygt:
Du er bange.
Din hjerne er skabt til at sikre, at du overlever og vil derfor helt naturligt have overdrevent meget mere fokus på alt det, der er, eller kunne være, ”farligt” for dig. Herunder hører ”forandringer”.
Det er derfor bare et tegn på at du er et helt normalt menneske og at din ”biologi” arbejder for dig.
Men det behøver du ikke lade dig stoppe af. Snup en af genvejene herunder:
Genveje:
A/ Få perspektiv på:
Før - eller når - følelserne løber af med dig, kan det være en stor hjælp lige at spørge dig selv: ”hvad er det værste der kan ske?”, ”hvor stor er sandsynligheden for at det faktisk sker?” og ”hvordan kunne jeg håndtere det hvis det skulle ske?”.
Klarhed og forberedelse kan hjælpe med at lukke luften ud af frygten og få det hele ned i øjenhøjde.
B/ Tag små skridt – så vækker du ikke ”trolden”:
Ofte tror vi, at store mål kræver, at vi skal gå i ”Mental Spagat”, tage kæmpe skridt og sætte alt over styr.
Men du kan starte småt: Hvad er det mindste og nemmeste skridt du nemt kan tage i den rigtige retning, allerede i dag?
Gør det. Og fortsæt blot den tilgang. Så behøver du slet ikke være bange.
C/ Husk hvorfor du gør det og få følgeskab:
Mind dig selv om hvorfor du ønsker forandringen: Hvad den vil give dig af gode ting og at det oftest går godt. Støt dig selv undervejs og husk, at du ikke behøver gå vejen alene.
Team up med en ven, en ”Buddy” eller en mentor, som minder dig om hvad du er på vej hen til og som følges med dig og guider dig sikkert i mål.
9. forhindring: Det er umuligt:
Du tror ikke på det kan lade sig gøre.
Genveje:
A/ Vær åben for muligheden:
Når hjernen ikke kan se en vej fra ”A” til ”B” har den det med at konkludere, at det ikke kan lade sig gøre!
Men du er så meget mere end din hjerne: Din Sjæl lever i ”Mulighedernes Land” og jubler og synger når du stepper up, lever endnu mere og går efter det, der kalder.
Lytter du til din intuition, får du en GPS der kan guide dig step by step videre i den rigtige retning for dig.
B/ Andre har gjort det før dig:
Der er meget stor sandsynlighed for at mange andre har gået vejen før dig og har skabt – i hvert fald dele af – det, du nu ønsker at skabe til dig selv eller verden.
Kig over mod dem: Hvordan greb de det an? Hvad kan de lære dig om do’s and don’ts? Hvordan kan de og deres bedrifter være en ressource for dig?
Bare brug deres ressourcer også. Så får flere glæde af dem.
C/ Du behøver ikke kun tage afsæt i dig selv:
Bare fordi du ikke ”kan” eller ikke ”vil” dele af det, der skal til, betyder det ikke, at din drøm eller dit mål er ”Umulig!”.
Det betyder bare, at det er tid til at hente hjælp fra andre end dig.
Så hvem vil du elske at have med ombord?
Saml dit Dream Team og sæt i gang.
Vælger du at være åben for mulighederne, lade dig inspirere af andre og samler dit Dream Team åbner der sig en verden af oplagte, oversete og nye muligheder for dig.
Nyd processen!
Måtte du ønske min hjælp, finder du den altid lige her.