5 genveje til flere "Glædesdepoter" i dit (arbejds-)liv

Jeg er stor fan af ”Glædesdepoter”.

De aftaler, opgaver og oplevelser som giver energi, glæde, overskud og inspiration.

For de kan:
 

* Give masser af go energi og glæde bare ved at være i kalenderen.

* Trække os igennem en svær tid.

* Udgøre en skøn Oase, der lader os op.

* Være en gave man deler med andre og

* Gøre dit (arbejds-)liv til en sand fornøjelse.

 

Er det, der glæder mon et centralt fokus i dit eget (arbejds-)liv?

I en travl hverdag kan "Do-Too-Listen" hurtigt sætte dagsordenen, men det er der heldigvis en vej rundtom:

 

Så her får du mine 5 foretrukne genveje, som du kan lade dig inspirere af, til at skrue op for mængden af "Glædesdepoter" i dit eget (arbejds-)liv:



1: Håndpluk rammerne:

Nogle rammer giver bare go energi; nærer, løfter og beriger. 

Det kan være et helt bestemt mødelokale på din arbejdsplads at konvertere et møde til en "Walk & Talk" med en kollega, eller langt oftere, at vælge din egen hjemmearbejdsplads eller dit eget yndlingssted, når dine opgaver tillader det.

Hvilke rammer giver dig go energi?

Håndpluk dine rammer. Det har du oftere mulighed for end du gør brug af. Og velvalgte rammer gør en stor forskel.



2: Skru op for indholdet, der giver dig glæde & energi:

Se på de opgaver og evner, du har, og giv bedre plads til det, der vækker dit engagement. 

Ræk meget mere målrettet række ud efter de opgaver, der falder dig naturlige, og som giver dig mening, energi og glæde at beskæftige dig med.

Vent ikke på nogen opfordrer dig eller giver dig tilladelse:

Fortæl din leder og dine kolleger, hvad du brænder for at bidrage med og forklar, hvordan det kan give mere værdi for arbejdspladsen.

Hvad ville glæde dig meget at beskæftige dig (mere) med nu?

Gør netop dette indhold vigtigt i din (arbejds-)dag.



3: Skriv din egen jobbeskrivelse:

Bruger du dig selv rigtigt i dit arbejdsliv?

Eller bruger du store mængder energi på at "rette ind", fordi du sidder skævt på din rette hylde?

Nu kan du justere kursen ved at lave et udkast til din egen jobbeskrivelse.

Hvad indeholder din ideelle jobbeskrivelse for dig, så du bruger dig selv rigtig?


Hvis du vil have genveje og inspiration til dit udkast, finder du den skabelon du skal bruge til at skrive din egen jobbeskrivelse i e-bogen "GPS til dit nye arbejdsliv"



4: Bidrag til det, der giver dybtfølt mening for dig:

Hvornår har du sidst tjekket hvad du egentligt støtter, fremmer og bidrager til på den arbejdsplads du har nu?

Er det også det, der virkelig kalder på dig, at bidrage til?

Hvis det ikke (længere) matcher dig, kan du hurtigt skabe store forbedringer i dit (arbejds-)liv ved bevidst og målrettet at styre dit arbejdsliv i retningen af den forskel du brænder for at gøre.

Hvilken forskel vil du gøre med dit arbejdsliv?

Når du bygger dit arbejdsliv på dit unikke bidrag til at gøre denne forskel, har du direkte adgang til et af dine allerstørste "Glædesdepoter".



5: Strø "Glædesdepoter" ud over din kalender som konfetti en nytårsaften:

Kender du det:

Du har aftaler i kalenderen, som giver dig glædesbobler inden du er kommet til selve aftalerne?

Dine aftaler kan give dig masser af energi og glæde bare ved, at du ved, de er i kalenderen.

Hvilke 3 oplevelser vil være et "Glædesdepot" for lige præcis dig nu?
 

Find din kalender frem og plant dine egne "Glædesdepoter" med det samme.